Troldene

Birgitte og Leon købte gården i 2006 med deres 4 sønner. ”Omsorg for dyr, mennesker og naturen har altid fyldt meget i vores liv, og det var den interesse, der gav os lysten til at flytte på landet og drive et mindre økologisk landbrug. I første omgang var idéen at blive selvforsynende med økologisk kød og grøntsager.”

Philip valgte i sommeren 2010 et markedsføringsstudie fra, til fordel for landmandsuddannelsen. ”Interessen og den udviklede skepsis overfor det etablerede landbrug, provokerede os og gav os lysten i at producere mad med 100% gennemsigtighed og masser af nytænkning.” At det lige er grise, som er omdrejningspunktet på Troldgaarden var dog ret tilfældigt. Birgitte ønskede sig en gris i julegave og dette tog Philip alvorligt. Det betyder at vi i dag har omkring 500 grise igennem om året.

Vi lever to generationer sammen på Troldgaarden. Mor og far – Birgitte og Leon Dam Hansen – og sønnen Lucas, Lucas’ kæreste Camilla samt ældste søn Philip og Philips kæreste Helle. Til dagligt arbejder Philip, Lucas, Helle og Birgitte på gården. Philip er gårdens altmulig mand, ca. halvtid i landbruget og resten i vores pølsemageri. Lucas er vores landmand, han står for landbruget, sammen med Philip, samt alle de opgaver, som følger med når landbruget skal fungere. Helle er blæksprutte med mange arme og bindeled på mange af gårdens aktiviteter. Birgitte er Troldgaardens ansigt og stemme udadtil og står for al kommunikation med vores engros- og privatkunder.

Gården er et familiefortagende, så alle hjælper til, hvor de kan. Det er vores foretrukne måde at leve på, som vores motto siger: ”dyr og mennesker i harmoni”

Grisene

Historien om den sortbroget danske landrace gris

Den sortbroget danske landrace gris trives fortrinligt i det danske klima og er derfor ideel til udendørs, økologisk produktion. Alligevel er den sortbrogede gris i dag udryddelsestruet og tæller blot nogle få hundrede voksende individer. I slutningen af 1800-tallet var udenlandske svineracer, primært engelske, kommet til landet i stor stil, og den danske svineavl var et virvar(viras) af krydset svin. Dog var der stadig en bestand af sortbroget og hvide landrace svin tilbage, fortrinsvis på øerne. I 1880’erne blev et avlscenter oprettet for de sortbroget grise og racen blev officielt beskrevet.

Frem til 1930, var de sortbroget anerkendte avlsdyr til krydsningsavl. Racen er kendt for sit gode gemyt, moderegnskaber og frugtbarhed. D. 25. juli 1930, lykkedes det omkring 40 avlere af sortbroget grise at oprette en avlsforening.

I 1900’tallet eksporterede Danmark store mængder svinekød til det engelske marked, primært til bacon. Desværre skete der en bevægelse imod de sortbroget grise, fra landbrugets top. Årsagen var de sorte pletter, og de sorte hår der kan sidde tilbage i flæskesværen.

”Vi har modtaget masser af klager over bacon af sortbroget svin. De sorte børster er nemlig almindeligvis meget længere og stivere end de hvide og går ofte gennem sværen helt dybt ned i spækket” forklarede Trautmann til pressen. ”sådan bacon beder englænderne os om at blive fri for. De ønsker nemlig ikke at få ”skægstubbe” til lunch. De sortbroget svin må derfor erklæres krig” – østsjællandske folkeblad 13.aug 1930. Med artiklen under overskriften ”de sortbroget svins endelige”

Endvidere fandt samme sekretær det ganske malplaceret at starte foreningen til den sortbroget gris beskyttelse ”når englænderene atter og atter klager over bacon af de sortbroget svin, så syntes jeg i grunden, at vi bør lade være med at opdrætte dem” forsatte han. Endvidere udtrykte han uden diplomatisk omsvøb, at opdrætterne af sortbroget svin vil tjene både deres land og sig selv bedst ved snarrest at opgive avlen af sortbroget svin og anskaffe gode hvide svin i stedet for. At Trautmann på vegne af dansk landbrug absolut ikke var fremkommet med tomme krigstrusler, skulle de næste adskillige årtier med al tydelighed vise.

Om klagerne holdt vand, er svært at sige. For den nyoprettede avlerforening for sortbroget svin, forsøgte at få klagerne på skrift. Dette mislykkedes, og da de talte med datidens største svineeksportør, havde han ikke hørt noget om disse påstande… Hetz og senere næsten udryddelse.

I 1980, gav passioneret avlere sig for at finde de sidste sortbroget grise. Under 20 individer var der tilbage. Med ihærdigt avlsarbejde blev racen ”reddet” og i skrivende stund er der i omegnen af 250 voksne individer i Danmark og blev optaget på FAO’s liste over bevaringsværdige husdyr.

På Troldgaarden har vi ca. 20% af alle sortbroget grise i Danmark, og vi er stolte af det. Den eneste måde at undgå, at racen skal uddø, er ved at spise den. Vi kalder det Spis og Bevar.

© Troldgaarden 2023 | CVR: 39579405 | ØKO-AUT: 1105628 | Fotograf: Morten Telling